Tuesday, April 6, 2010

Zoo, foto og næsten et halvt års fødselsdag

Endelig har vi fået os taget sammen til at komme i zoo på vores allerede betalte zoo-kort. Og selvom det stadig er lidt køligt, så synes vi bare det er et dejligt sted. Vi glæder os til at vi kan sidde og nyde madkurven udenfor.
Vi øver os i det der med det kamera, og jeg vil indrømme, at for mit eget vedkommende, så er det temmelig tilfældigt, hvis jeg får et godt billede.

Løve, løvinder og løveungerne var bare helt i hopla. Synes selv, at løven her er godt "fanget".






Juliane bliver i dag et halvt år. Hun har fået 2 tænder, kan næsten sidde selv, griner højt og oplever verden med alle sanser. Hun sidder for første gang i sin barnevogn, godt pakket ind for kulden, og hun nyder det. Men man bliver træt af alle de indtryk, og så er man klar til at sove igen.




Ja altså faren her snakker vel med barnet i vognen. Hyggeligt ser det ud.





Hvad skal du have i din have?

Altså jeg skulle ikke rigtigt have sådan nogle projekter i år... meeeen kan da bare slet ikke lade være alligevel. Her er den spæde begyndelse. Snart skal jeg have klippet ned og fejet og revet og gjort klar til, at vi skal nyde terassen. Åh, hvor jeg glæder mig. Tænker lige, at man da sikkert også kan tage symaskinen og strikketøjet med ud i naturen. Uh, det bliver dejligt

Hvad der gemmer sig i gemmerne

Se hvad vi fandt hjemme i mormorens skrivebordsskuffe!! En fin sølvkanin fra min mors tid i barnevogn.
Efter en lille reperation og lidt pudsning, fik vi lov at låne den til Julianes barnevogn. Det er noget særligt med sådan nogle ting, synes jeg, og er derfor meget beæret over den fine udsmykning.