Sunday, August 2, 2009

Sommeren '09


Boys night at home. Hans Jørgen havde besøg af sine brødre. Frøkenen her var ude af huset... = fred og ro her (tror jeg, han synes). Og hvis ikke jeg var forduftet inden de kom.... så havde jeg nok gjort det helt frivilligt, er jeg ret overbevist om.
Så fik vi det på plads. Hans Jørgen har skrevet under, og minsandten om ikke vi fik 2 vidner til at skrive under på, at han skam er faren til barnet i min mave... hvordan så end vidner kan vide det... (de har været meget diskrete). Efter fødselen skal vi så bare sende en kopi til kirkekontoret i moderens sogn... men hva så, når hun ikke er medlem af folkekirken... hvem skal vi så sende den til?!!?





I dag har jeg været på skattejagt med kusinen og fasteren. 15 stk blev det til. Efterfølgende var der mad for 50kr. Det var et rigtig fint arrangement. Hatten af for, at nogen gider lave sådan et fint event for os glade geocahere (geocaching.com)
Da jeg så kom hjem kunne der blive tid til lidt blogskrivning og lidt tøseaften. Hvor er det godt og vigtigt med forskellige interesser. Det skal jeg huske at give plads til, når jeg føler jeg konkurerer med skærmen... så laver jeg jo nok noget andet, som herren i huset mener jeg må have helt for mig selv, og det er jo også rart nok!



I sommer har jeg haft en dejligt langt besøg af min mor. Vi bare hyggede herhjemme. Hun fik også lige æren af at guide mig igennem syningen af sengeranden. Det var et stort projekt, men den blev bare også rigtig fin og lige som jeg havde forventet, så det var klart arbejdet værd. Nu håber jeg bare den passer, når sengen engang skal samles...





Mine sommerdage starter som regel temmelig tidligt... med fuglene! Det kan man jo så synes er belastende, men egentligt nyder jeg de stille morgener rigtig meget, især når de kan tilbringes på vores nye terrasse.
Jeg har en veninde, som engang stillede mig spørgsmålet: "hvilken tid på døgnet jeg bedst kunne lide". Det var et lidt svært spørgsmål syntes jeg, men jeg har tænkt over det tit. Og mit svar er helt sikkert: Morgener. Hele dagen er ny og lige til at fylde i.



Monday, June 15, 2009

Min lille kat

Min lille kat! En tur til dyrelægen måtte vi, for at finde ud af, at det lille kræ havde dårlige tænder og måtte have 3 fjernet! Vi fortsætter dog med tørkosten.
Samtidig fik den snu dyrelæge prakket mig (katten) en influenzavaccine på samt en-ikke-billig-dyrelæge-kattemad, med overbevisning om at katten ville blive meget gladere, sundere og fælde slet så meget... ja ja vi får se!!!

Hun lå godt puttet på sofaen med tæppet over sig indtil hun kom til sig selv igen. Det blev først om natten, og da tumlede hun rundt og væltede den bette stakkel. Måtte ned af trappen og løfte hende op af madskålen, som hun forsøgte sig med. var så oppe ca hver time, og blev efter nogle timer enige med mig selv om, at sove på sofaen, så jeg kunne holde lidt mere øje med det lille familiemedlem. Efter et par dage kom hun da endelig på toppen igen. Om hun er blevet en gladere kat... ja det ved jeg ikke, men nu er hun i hvert fald... tandløs, og klar til de næste 6 år.

Et lille galleri

I dag er der hotdog dag; www.national-hotdogdag.dk, så det håndhæver vi her på pontoppidanstræde!! Det er ligeledes jo Valdemarsdag og 790 år siden vi fik vores kære dannebrog... og nu hører jeg også, at det er kartoffelens dag... Alt har da vist en dag efterhånden... men ja det er altså også bare mandag
Vi har gjort os en investering af de lidt større. Vi har købt os et kamera: sony a300. Og selvom jeg bare slet ikke har sat mig ind i at tage fancy billeder, så må jeg tilstå, at bare det at have noget ordentligt grej.... giver bedre billeder.
Jeg glæder mig altid over alle de smukke landskaber, især på landet.
Min skønne kæreste er jo også et fint motiv


1. billedforsøg af jordbær i bunden af bilen... Bliver I ikke bare lækkersultne?

Jeg har i år startet min Aab zoo tid. Her sammen med min veninde og hendes lille skat. En rigtig hyggelig forårsdag med madpakker og kaffe og kage. De er altid er fantastisk selskab de 2.






Sunday, May 24, 2009

Siden sidst...

Først og fremmest måtte der lige lidt sommerfarver til her på bloggen. Det er ikke til at forstå, at det om 1 uge er sommer ifølge kalenderen, men hvor er det dejligt at være igang med "haven" igen. Tomatplanterne er plantet ud sammen med pralbønnerne, og jeg har stadig glæden af at overveje, hvad der skal i det sidste bed.
D. 1.maj fik vi nøglen til vores nye hjem. Et lille rækkehus på Pontoppidanstræde lige i universitetsområdet her i Aalborg. Ud over et par bede på terrassen har vi også fået en rigtig fin bøgehæk, som jeg dagligt glæder mig over. Den er så smuk. I det lille ny hus skal der nu også være lidt mere plads...

Da jeg sidder og irriterer mig over både blogspot og vores internetforbindelse, bliver indlægget her ikke helt så fyldestgørende.... beklager!!


Køer og grise til tidsfordriv og stimulering... Et lille ophæng til barnevognen er det blevet til. Har været hjemmegående i 2 mdr. pga. lussingesyge på arbejdspladsen, så lidt småprojekter er det blevet til i ventetiden.

Vores lille datters fod ca.3 cm. lang. Selv er hun ca. 25 cm lang, og hun har 4 mdr. at vokse i endnu. Vi glæder os meget til at møde hende irl.


D.29. september 2009 venter vi vores lille datters ankomst.
Vi hørte, lykkeligvis, ikke til dem som må vente længe på "storken", men lidt overraskede blev vi, da der pludselig var 2 streger på testen.
Hans Jørgen når vi at få færdig på universitetet inden, og jeg når næsten at arbejde mit vikariat færdigt.
Den lille er vældig aktiv efterhånden, og skal ifølge scanningerne have det rigtig godt i sin lille bolig.


Monday, February 9, 2009

Bare lidt medlidenhed

Her sidder jeg så på...11.dagen og stadig syg. Nu kan det snart være nok. Jeg bliver faktisk hurtigt træt af sofa og bøger. Til tider kan jeg drømme om en enkelt sygedag, hvor man bare rigtigt kan hygge, men det er bare aldrig så sjovt, når man så ligger der.

Ellers går det godt!!

Jeg bude være på arbejde, og koncentrere mig om min nye studerende, men det har jeg svigtet lidt må man sige. Torsdag skal vi ellers til møde på seminariet og hendes mål skal gerne være færdige... Som vejleder har jeg bare ikke så meget energi, når jeg stadig kæmper med hoste og snot. Det er lidt synd for hende og træls for mig, men jeg håber, at andre kollegaer vil hjælpe hende... pyyha.
Der er vel aldrig et praktisk tidspunkt at ligge sig syg på.

For tiden herhjemme står den på C.S. Lewis, "Troldmandens nevø", hvilket ellers ikke er den værste tildfordriv.
Samtidig står den på faglitteratur "Som en stor familie" som har en skøn beskrivelse af vores pædagogik i min børnehave.

Håber alle vinter-syge-ramte snart er ovenpå igen.

Monday, January 19, 2009

Til salg

Futterne her er i samme farver som nedenfor. De måler ca. 12 cm. i fodlængden, og er ligeledes til salg.

(Af en eller anden årsag, så er billederne blevet byttet rundt, men håber I finder ud af det)





De her mørke januar aftener, bliver gerne brugt på noget kreativt. Det er så dejligt afslappende.


Her er det et par børnefutter i filtet uld. Farverne som er brugt er en mørkelilla, olivengrøn samt pink.

Fodlængden måler ca. 10 cm. Den kan dog sikkert godt blive mindre, hvis den vaskes igen evt. lidt flere grader.


Prisen foreslår jeg til 100kr. da det tager en del garn samt en maskinvask. skriv gerne meninger her eller på mail: lullo84@hotmail.com