He he

Ej nu kom det til at se ud som om, at det er mig titlen på forrige indlæg handler om... det er det jo som sådan ikke... hihi!!!

Hvad skulle verden gøre uden...?

Et fantastisk foredrag med Johannes Møllehave om Kierkegaard og Grundtvig. Så fyldt af filosofier om livet og det at være menneske... Jeg har de sidste dage ikke kunnet lade være at tænke på, hvor mange mennesker af os, der går og spekulerer og bekymrer sig om, hvad der er efter livet. Og bekymringer om alt muligt mellem himmel og jord. Som J. Møllehave udtrykte det, så er det jo nu vi lever, og det skal vi huske, og udnytte det. Vi kan ikke gå og vente på, at i næste uge vil jeg gøre dit, og når jeg får en bil vil jeg gøre dat... nej vi må leve mens vi er her. Tænk, den dag det jordiske liv ikke tildeles os mere, at vi så skulle ærgre os over ikke at have gjort dit og dat. Faktisk, så giver denne ide om livet mig en indre fred. Det giver pludselig plads til at gøre ting udfra lystbetonede interesser. Og at kunne glemme lidt, hvad andre mennesker forventer af mig er en fryd.

Og er det ikke bare fantastisk at tænke på, at den tid vi har her på jorden, den bestemmer vi selv hvordan vi vil udfylde. Der er 100.000.000'er muligheder :)

Somme tider kan disse store filosoffer være med til at sætte tingene i et lidt andet perspektiv.

Sidste etape

Ja så er det seriøst ved at være sidste etape for nu i det danske uddannelsessystem. Synopsen er afleveret, så nu mangler bare eksamenen på mandag, og dermed skulle en ny etape gerne begynde.

Hovedet er ved at være brugt op for nu, men en sidste energi skal gerne findes frem... Det store spørgsmål er så bare, HVORDAN?

Samtidig med en etape der afsluttes, begynder jo altid en ny. Det er fascinerende, men måske også lidt skræmmende. Men mest glæder jeg mig nu.

Tingene i min lejlighed er ved at være pakket i kasser, så nu er det til at se, at jeg om en uges tid gerne skulle have ny adresse.

Jeg flytter sammen med Hans Jørgen og vi glæder os begge til at afprøve den del af forholdet, men når alting indtil nu er fryd og gammen, ja hvorfor skulle det så ikke gå fremragende.

Jobsøgningen er også igang. Og der er da noget at søge, men lidt kritisk er jeg jo, så indtil videre satser jeg på vikartimer på NDA og i børnehaven. Så må vi se hvad det bringer med sig.

Optimismen er her, og så er det jo bare minga sjovt og spændende at høre startskudet til en ny etape i livet. Men først mandag...

Den kritiske læser

Hey all!

Jeg læser for tiden den her andagtsbog "Gud skal man ikke grine af" af Julia Cameron. Som en rimelig ihærdig læser støder jeg også til tider på noget ikke så interessant læsning. I forhold til denne andagtsbog må jeg indrømme, at jeg er noget splittet. Jeg havde egentligt valgt, at den bare skulle kyles ud til Madam Skrald (hvilket absolut ALDRIG tidligere er sket for mig med en bog). Alligevel var der noget der fik mig til at beholde. Af flere grunde har den provokeret mig. Der er holdninger, som jeg ikke er enig med hende i, men det mest irriterende er, at hun bare i frygtelig mange af andagterne er så pokkers negativ. Ind imellem popper der så noget dejligt hverdagsrelevant op.

I dag har jeg læst om undskyldninger. Det er, som hun skriver, skønnere at have det RART end at have RET. Mange gange i vores liv og hverdage står vi i situationer, som går lidt i hårdknude. Den ene negative kommentar, fremprovokerer en ny. Hvor mange gange er det ikke tilfældet, at med et undskyld, kunne man have løst situationen, og man kunne måske i stedet have smilet til hinanden.

Eks fra bogen:

"Undskyld" sagde jeg til sekretæren, hvis arrogance havde fået mig til at miste besindelsen, "det var ikke min mening at være så irritabel." Til min forbløffelse blødte det sekretærens hovne attitude op. "Jeg har lige slået op med min kæreste," betroede hun mig.

Anmærkningen forsvinder, når vi siger undskyld, og til gengæld forsvinder tit endnu en anmærkning... Det er da værd at tage med sig ud i livet. Hvor mange konflikter kan undgåes med et undskyld?

Vadesteder

Vadested; et sted i en å eller en flod, hvor bunden hæver sig, så dyr og mennesker kan passere over!!!

Hvor tit står vi mennesker i vadesteder? Og er et vadested egentligt et sted/tidspunkt, hvor man føler, at man kan mærke bunden under sine fødder? Jeg er ikke sikker! Kapitler bliver afsluttet i livet, og hvad kommer der så derefter...

Vi står alle i vadesteder igennem livet, hvorfra livet kan beskues uden en følelse af, at være comitted. Og hvad er det så, dette vadested gør ved os!?!

Jeg kan da godt mærke, at som afslutningen af denne studietid (for man ved jo aldrig, om det bliver den sidste) nærmer sig, begynder en rastløshed at melde sig. Der skal snart ske noget nyt, men hvad og hvornår? Samtidig med at jeg skal til at tænke på nye steder at udfolde mine pædagogiske evner og skal tage mig sammen til at indgå i nye sociale grupper, ja så melder der sig jo en mulighed for, at udforske hvad der er af muligheder. Jeg tror, at der er flest muligheder, men det er måske også dem, som gør det hele lidt uoverskueligt. For nu er der jo så meget, der kan være spændende. Daginstitution, døgninstitution, specialskoler, missionær arbejde... ja hvad er grænserne egentligt... og hvem sætter dem...

Alt i alt, pyyyha en masse muligheder for udfordringer. Det er jo bare gå igang... et sted!! og HUSK, det ukendte er ikke farligt (...tror jeg ikk)

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det!!

Så er dagen oprunden. Nu ER det faktisk slut med at være midt i 20'erne. Det nærmer sig snart slutningen... (men ikk' helt endnu vel!?)
1000 tak for alle jeres skønne fødselsdagshilsener. Det varmer altid :)

Ny blogger, og hvad det indebærer

Hmm... Nå men som ny blogger må jeg erkende en hvis fejlprocent... Samme oplæg er derfor kommet 2 gange i træk pga. manglede redigering i det første. Beklageligt, men jeg må nok se i øjnene, at der vil dukke flere forskellige fejl op i bloggen. Men som tidligere nævnt, må vi "leve livet forlæns og forstå det baglæns". Dette må være et glimrende eksempel!!

Livet i går, i dag og i morgen

"Livet skal leves forlæns, men forståes baglæns..."

Det er da heller ikke gjort let for os. Men ok hvis det er sådan, det nu engang skal være, så må vi jo lære at leve efter det!
Men hvordan? Betyder det, at vi må tage chancer i livet, og reflektere over udfaldet bagefter? Og hvad hvis jeg ikke tør? Kan man så undgå at leve, eller er der bare andre, der da træffer ens valg... og hvor levende er det?
Lad os leve vores liv nu og lære af det. Tage vores nyerhvervede viden med os, så vi kan træffe vores fremtidige valg udfra vores lærdom!

Livet i går, i dag og i morgen

"Livet skal leves forlæns, men forståes baglæns..."

Det er da heller ikke gjort let for os. Men ok hvis det er sådan det nu engang skal være, så må vi jo lære at leve efter det!
Men hvordan? Betyder det, at vi må tage chancer i livet, og reflektere over udfaldet bagefter? Og hvad hvis jeg tør? Kan man så undgå at leve, eller er der bare andre der da træffer ens valg... og hvor levende er det?
Lad os leve vores liv nu og lære af det. Tage vores nyerhvervede viden med os, så vi kan træffe vores fremtidige valg udfra vores lærdom!