Wednesday, May 9, 2007

Vadesteder


Vadested; et sted i en å eller en flod, hvor bunden hæver sig, så dyr og mennesker kan passere over!!!


Hvor tit står vi mennesker i vadesteder? Og er et vadested egentligt et sted/tidspunkt, hvor man føler, at man kan mærke bunden under sine fødder? Jeg er ikke sikker! Kapitler bliver afsluttet i livet, og hvad kommer der så derefter...

Vi står alle i vadesteder igennem livet, hvorfra livet kan beskues uden en følelse af, at være comitted. Og hvad er det så, dette vadested gør ved os!?!

Jeg kan da godt mærke, at som afslutningen af denne studietid (for man ved jo aldrig, om det bliver den sidste) nærmer sig, begynder en rastløshed at melde sig. Der skal snart ske noget nyt, men hvad og hvornår? Samtidig med at jeg skal til at tænke på nye steder at udfolde mine pædagogiske evner og skal tage mig sammen til at indgå i nye sociale grupper, ja så melder der sig jo en mulighed for, at udforske hvad der er af muligheder. Jeg tror, at der er flest muligheder, men det er måske også dem, som gør det hele lidt uoverskueligt. For nu er der jo så meget, der kan være spændende. Daginstitution, døgninstitution, specialskoler, missionær arbejde... ja hvad er grænserne egentligt... og hvem sætter dem...

Alt i alt, pyyyha en masse muligheder for udfordringer. Det er jo bare gå igang... et sted!! og HUSK, det ukendte er ikke farligt (...tror jeg ikk)

Tuesday, February 13, 2007

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det!!

Så er dagen oprunden. Nu ER det faktisk slut med at være midt i 20'erne. Det nærmer sig snart slutningen... (men ikk' helt endnu vel!?)
1000 tak for alle jeres skønne fødselsdagshilsener. Det varmer altid :)

Tuesday, February 6, 2007

Ny blogger, og hvad det indebærer

Hmm... Nå men som ny blogger må jeg erkende en hvis fejlprocent... Samme oplæg er derfor kommet 2 gange i træk pga. manglede redigering i det første. Beklageligt, men jeg må nok se i øjnene, at der vil dukke flere forskellige fejl op i bloggen. Men som tidligere nævnt, må vi "leve livet forlæns og forstå det baglæns". Dette må være et glimrende eksempel!!

Livet i går, i dag og i morgen

"Livet skal leves forlæns, men forståes baglæns..."

Det er da heller ikke gjort let for os. Men ok hvis det er sådan, det nu engang skal være, så må vi jo lære at leve efter det!
Men hvordan? Betyder det, at vi må tage chancer i livet, og reflektere over udfaldet bagefter? Og hvad hvis jeg ikke tør? Kan man så undgå at leve, eller er der bare andre, der da træffer ens valg... og hvor levende er det?
Lad os leve vores liv nu og lære af det. Tage vores nyerhvervede viden med os, så vi kan træffe vores fremtidige valg udfra vores lærdom!

Livet i går, i dag og i morgen

"Livet skal leves forlæns, men forståes baglæns..."

Det er da heller ikke gjort let for os. Men ok hvis det er sådan det nu engang skal være, så må vi jo lære at leve efter det!
Men hvordan? Betyder det, at vi må tage chancer i livet, og reflektere over udfaldet bagefter? Og hvad hvis jeg tør? Kan man så undgå at leve, eller er der bare andre der da træffer ens valg... og hvor levende er det?
Lad os leve vores liv nu og lære af det. Tage vores nyerhvervede viden med os, så vi kan træffe vores fremtidige valg udfra vores lærdom!