Vadested; et sted i en å eller en flod, hvor bunden hæver sig, så dyr og mennesker kan passere over!!!
Hvor tit står vi mennesker i vadesteder? Og er et vadested egentligt et sted/tidspunkt, hvor man føler, at man kan mærke bunden under sine fødder? Jeg er ikke sikker! Kapitler bliver afsluttet i livet, og hvad kommer der så derefter...
Vi står alle i vadesteder igennem livet, hvorfra livet kan beskues uden en følelse af, at være comitted. Og hvad er det så, dette vadested gør ved os!?!
Jeg kan da godt mærke, at som afslutningen af denne studietid (for man ved jo aldrig, om det bliver den sidste) nærmer sig, begynder en rastløshed at melde sig. Der skal snart ske noget nyt, men hvad og hvornår? Samtidig med at jeg skal til at tænke på nye steder at udfolde mine pædagogiske evner og skal tage mig sammen til at indgå i nye sociale grupper, ja så melder der sig jo en mulighed for, at udforske hvad der er af muligheder. Jeg tror, at der er flest muligheder, men det er måske også dem, som gør det hele lidt uoverskueligt. For nu er der jo så meget, der kan være spændende. Daginstitution, døgninstitution, specialskoler, missionær arbejde... ja hvad er grænserne egentligt... og hvem sætter dem...
Alt i alt, pyyyha en masse muligheder for udfordringer. Det er jo bare gå igang... et sted!! og HUSK, det ukendte er ikke farligt (...tror jeg ikk)
