En tårer pressede sig på, og jeg måtte da også lige synke et par ekstra gange, da min lille nevø Janus (6 år) marcherede ind i Gug hallen til sin allerførste gymnastikopvisning. Han var måske lidt betuttet over de mange mennesker, men også bare pave-stolt. Som eneste dreng på holdet klarede han det bare super. Da vi sad på gulvet og så på de andre, som han også synes bare var rigtig dygtige, fortalte han, at det her jo var en afslutning og dermed sidste gang til gymnastik... Men med strålende øjne fortsatte han "men moster, det er det ikke for mig, for jeg skal gå igen!!". Han er min lille øjesten, og de andre syntes vist jeg var lidt plat, som jeg stod der med tårer i øjnene. Men det må de bare selv om. Han er en skønner gut er han.