Sunday, August 10, 2008

Og hvad får hun så tiden til at gå med?!

Ja billedet taler nok meget godt for sig selv egentligt. Engang var der en veninde, som spurgte mig, hvilken tid på dagen jeg bedst kan lide... Nu har jeg et helt entydigt svar (Jeanette). Morgener, som bliver til lange formiddage. Jeg kan gå i løbet af en dag og glæde mig til at det igen skal blive morgen. Hyggelig morgenmad med rundstykke, kaffe, stearinlys og en god bog. For tiden er det "Harry Potter 7" og "Den lille prins" jeg har gang i!

Lige i tiden har jeg faktisk ferie inden jeg starter på fuld tid i børnehaven Bakkegarden på fredag. Det bliver hårdt her efter ca. 1 mdr. med max 10 timer om ugen, at skulle helt op på 37 timer... Men men det bliver nu rart nok at komme igang igen og få brugt nogle af mine kompetencer. Det er også altid skønt at føle sig vigtig (på den fede måde altså). Jeg er dog også spændt på ansvaret som følger med opgaven i at være kontaktpædagog for 12 friske børn i alderen 3-5 år.

I dag har vi begge været på barselsbesøg hos Jeanette og Johnny og se deres lille Mejse. Det bliver spændende at følge til blivelsen af en lille ny familie. Og så endnu engang rigtig meget tillykke til jer alle 3.

Ugen som kommer byder både på et møde i forældreforeningen i børnehaven, pasning af de 2 skønne nevøer, fødselsdag i Strandby og så er der kun 2 uger til at Hans Jørgen flytter hjem til mig igen. Det glæder vi os efterhånden meget til.

No comments: