Thursday, August 14, 2008

Nu er det nok altså!

Ja tak, nu vil jeg gerne have ham tilbage. At have haft Hans Jørgen herhjemme en uges tid, har ikke gjort det lettere at skulle sige farvel til ham igen i dag. Han er til aften vendt tilbage til Hørmested/Vogn for at arbejde den næste uge. Vi ses godt nok til min mors fødselsdagsmiddag på søndag (altså om bare 2 dage), men det er ligesom bare ikke godt nok til mig.
Jeg glæder mig usigeligt til at hans universitet begynder igen, så jeg har ham hjemme hos mig igen. Men det er da utroligt, at man kan tillade sig selv, at blive SÅ afhængig af en anden person. Men det er jo nok i virkeligheden det livet handler om. Som den lille prins siger: så var det jo helt ligemeget, hvis man ikke gjorde nogen betydningsfulde for een. For så ville de jo være ligegyldige!!!! Og det må man i aldeleshed sige, at det er han ikke!
I grunden er det jo fantastisk, at jeg kan savne ham sådan efter få timer. Og samtidig med afsavnet, så kan jeg gå og glæde mig over, at jeg da bare skal opleve så mange fantastiske ting sammen med min dejlige kæreste.
Vi ses på søndag Hans Jørgen, og kan du se efter at komme hjem til mig igen... efter næste uge!

No comments: