Sunday, June 8, 2008

I min have....

Her er så min dejlige have...eller ja det er jo sådan set bare krukker... og det her er (HJ vil kunne bekræfte dette) jo bare en udpluk af mine krukker.... Der er skam flere, hvor de kommer fra.
Det er jo bare sjovest med noget der blomstrer, og det er ikke det hele der gør endnu. Jeg venter stadig på det lyserøde brudeslør, ranunklerne (som jeg vist har fået taget livet af) og clematissen, som dog står med rigtig mange knopper parat til spring. Og den lille plante er ellers bare en 25kr.-plante fra fakta, som var/er meget lille og skrøbelig. Men jeg husker at snakke med den, og guide den i den rigtige retning, så den er så sød sød at sætte de mange knopper.

Tænk sig, at man kan glæde sig som et lille barn til hver aften, at skulle se hvor meget de søde små nu har klaret at gro i løbet af dagen. Marguritterne her i lyserøde og hvide langs muren, er nyplantede. Det fungerede ikke rigtigt med krydderurter i bedet, så de er kommet i krukker også.
Jeg synes egentligt selv, at det er lidt halvunderligt, at det der med grønne fingre og andre huslige fornøjelser, netop er fornøjelser. Kan det virkelig bare være ens opvækst, der gør, at jeg finder det givende selv at bage mit brød og koge min egen marmelade og få planterne til at gro på terrassen?

Her vil jeg gerne sige en tak til Malika og Peter for de lækre rabarber, som jeg fik med hjem fra besøget der i weekenden. Hvilket vindunderligt sted. I køkkenet er rabarne end i marmelade, sandkage OG i boller sammen med revet squash og lidt jordbær fra fyseren. De smager altså helt vidunderligt. Det er værd at prøve. Jeg gik bare ud fra squash-brøds-opskriften i Karolines. Og så er de jo ganske uden fedt. Så kan man sagtens tillade sig at putte godt med den lækre rabarbermarmelade på. Uuhhmmm!!!!

Det mest vidunderlige i dag er nok nærmest, at de første jordbær i min krukke er modne til spisning. Vi må dele dem i aften til dessert. Godt vi ikke er så mange i husstanden!!! Men se der kommer mange flere!!!

2 comments:

Louise said...

Gæt hvem der nåede at spise de 2 lækre jordbær inden os.... ja æv, det gjorde de møg-fugle. Så nu glæder jeg mig til de næste bliver modne. TARVELIGT

Hr. og Fru Danmark said...

Æv! Det er godt min have er så stor, at jeg med glæde kan dele min frugt med fugle og snegle...
Godt du fik fornøjelse af rabarberne, for nu er der ikke flere, som du kan se på min blog.